Aros_skattens_hemmelighed_tv-serie_plakat.jpg

Sagn og sandhed i 'Aros Skattens Hemmelighed'

Afsnit 5: Aros Skatten

Ca. 800 E.KR. - 1066 E.KR.

Afsnit 1 | Afsnit 2 | Afsnit 3 | Afsnit 4 | Afsnit 5

Hvad er fakta, og hvad er fiktion i afsnit 5 af Aros Skattens Hemmelighed? Her kommer nogle centrale klip fra afsnittet, hvor sagn og sandhed vikler sig ind i hinanden.

Aarhus Domkirke i vikingetiden:

Den nuværende domkirke er – helt korrekt – ikke fra vikingetiden, men påbegyndt i 1190’erne. Indtil da var det nok Skt. Nicolai Kirke, der blev bygget uden for Aros’ vold omkring år 1060, som var byens domkirke. Det er samme sted, som Vor Frue Kirke ligger i dag, og en del af den gamle kirkebygning, Krypten, blev fundet under den nuværende i 1955.

Biskop Lange:

Jens Iversen Lange var biskop af Aarhus Stift fra 1449 til sin død i 1482, og det er også sandt, at han som biskop stod i spidsen for flere om- og udbygninger af Aarhus Domkirke, bl.a. det høje tårn mod vest, som med sine 96 meter er Danmarks højeste kirketårn – og Aarhus’ højeste bygning, indtil Lighthouse på Aarhus Ø stod færdig for få år siden.

Der er dog – os bekendt! – ikke fundet notater forfattet af biskop Lange, der omhandler skatte, der blev gemt under bygningsarbejdet.

Findeløn:

Nu var det jo selvfølgelig ikke for pengenes skyld, at familien Mondrup drog på skattejagt – meeeen, så alligevel.

Og hvor stor er sådan en findeløn så i den virkelige verden? Det afhænger af materialeværdien, sjældenheden og hvor godt genstanden er blevet bevaret i forbindelse med opgravningen (så skødesløshed betaler sig ikke). Hvis man kostbare ting og sager fra fortiden, som ligner et skattefund, bør man straks kontakte sit lokale museum.

Et guldsværd af Aros-skattens kaliber ville helt sikkert sprænge skalaen. Aros-skattens vægt, dens sjældenhed, dens beskaffenhed – og ikke mindst den historie, der er skrevet på sværdet – ja, det kunne formentlig være en ganske indbringende forretning for familien i serien.

I 2025 blev der i alt udbetalt 7,61 millioner kroner i såkaldt danefægodtgørelse – altså findeløn til dem, der har fundet danefæ.

Afsnit 1 | Afsnit 2 | Afsnit 3 | Afsnit 4 | Afsnit 5