Lørdagsbrunch på Moesgaard: Verdenshistorien om mayaerneStart lørdagen på bedste vis med en lækker brunch på Moesgaard krydret med mayaernes store fortællinger i anledningen af Moesgaards særudstilling ”Maya – riget under junglen”.Arrangementet starter kl. 10 i museets café med en lækker brunch. Herefter fortsætter oplevelsen med et levende og billedrigt oplæg i museets auditorium ved én af museets passionerede formidlere.I oplægget tager vi dig ind i en af verdenshistoriens mest fascinerende civilisationer, der rejste nogle af verdens mest ikoniske pyramider. Kom tættere på et rige med storslåede byer, dødelige boldspil og guder, der satte deres præg på både herskere og hverdagsliv.Hvordan byggede mayaerne et af oldtidens mest avancerede riger på majs, myter og magt?Praktiske oplysningerPris: 265 kr. for voksnePris for Klub Moesgaard-medlemmer: -10%. (log ind for at købe billetter med rabat)Sted: Moesgaards caféDato: 24/10 2026, 31/10 2026, 07/11 2026, 27/02 2027, 20/03 2027, 24/04 2027, 29/05 2027Tidspunkt: Brunch i museets café: 10.00-11.30 + oplæg i auditoriet: 12.00-12.20NB: Billetten omfatter spisning og arrangementets program men ikke øvrig adgang til museet. Køb entrébillet her