Afsnit 1 | Afsnit 2 | Afsnit 3 | Afsnit 4 | Afsnit 5
Hvad er fakta, og hvad er fiktion i afsnit 1 af Aros Skattens Hemmelighed? Her kommer nogle centrale klip fra afsnittet, hvor sagn og sandhed vikler sig ind i hinanden.
Aros-masken:
Vi ser den såkaldte Aros-maske flere gange i løbet af serien – første gang på mønten, der (i serien!) er udstillet på Moesgaard. Masken er et motiv, der optræder på flere fund fra vikingetiden, herunder på adskillige både danske og svenske runesten. Men den mest kendte version er nok fra den runesten, der blev fundet i Mølleparken i 1850: Maskestenen fra Aarhus, som vi ser senere i afsnit 1. Den er udstillet på Moesgaard – også i den virkelige verden – og masken var faktisk i en lang periode en del af museets logo.
Vikingegrave i Lisbjerg:
”Spektakulært vikingefund nord for Aarhus” er overskriften på en artikel, der hænger på arkæolog Cecilies kontor. ”Vikingegravene! Har du også været med ude i Lisbjerg?”, spørger far Jens utilsløret imponeret – og det er netop den virkelige verdens Lisbjerg-udgravninger, som artiklen handler om. Her fandt arkæologer fra Moesgaard i 2025 30 grave fra 900-tallet. Gravene i Lisbjerg var udstyret med våben, smykker og ikke mindst et skrin, og de imponerende grave vakte stor opsigt.
Du kan læse mere om den spændende udgravning i Lisbjerg eller høre udgravningsleder Liv Stidsing Reher-Langberg fortælle.
Metaldetektor:
Frida og Bjørn er med deres klasse på Moesgaard og får lov at gå med metaldetektor og lede efter ting og sager fra gamle dage. Hvor tit det lige sker, at en folkeskoleelev finder en skat fra fortiden, udtaler vi os nødigt skråsikkert om, men det er sikkert og vist, at de mange frivillige metaldetektorførere i Danmark nogle gange støder på virkelig storslåede fund – eksempelvis den 22-årige arkæologistuderende Gustav Bruunsgaard, der fandt en sølvskat fra vikingetiden i Elsted nord for Aarhus.
I mange lande er det i øvrigt forbudt for amatører at gå med metaldetektor af frygt for, at fundene fra fortiden ikke bliver indleveret, men solgt. Sådan er det ikke i Danmark, hvor fund af særlig historisk betydning regnes som danefæ og derfor udløser en findeløn fra staten.
Meget ren spade:
Det er en meget ren spade, børnene har fået med sig. Generelt passer arkæologer godt på deres spader – og er glade for dem, som seniorforsker ved Moesgaard, Xenia Pauli Jensen, viser i vores minidokumentar om kelterne.
For ikke at forurene udgravninger med materiale fra andre jordlag, gør arkæologerne ofte deres graveudstyr rent – gerne flere gange om dagen, men måske trods alt ikke så rent som detektorspaden her i serien.
De fire Aros-mønter:
De fire Aros-mønter er fri opdigtning. Og nu ved vi godt, at vi lyder som Cecilie i serien, men vi er nu ret sikre i vores sag.
Til gengæld er det slet ikke ualmindeligt at finde mønter, når man går med metaldetektor i Danmark eller når Moesgaards arkæologer graver i Aarhus – og en stor del af dem kom hertil langvejsfra i vikingetiden. I Skandinavien er der fundet på den gode side af 100.000 sølvmønter fra den arabiske verden, og det hænger sammen med, at vikingernes verden var global og tæt forbundet. Det kan du høre historiker Kasper H. Andersen fortælle meget mere om i denne podcastepisode.
Navnet Aros er ganske rigtigt det gamle navn for Aarhus: Byen opstod allerede fra omkring år 800 dér, hvor åen munder ud i Aarhusbugten, og navnet Aros betyder da også netop ”åens munding”.
Gennem vikingetiden udviklede Aros sig til et vigtigt knudepunkt i vikingernes langstrakte handelsnetværk, hvilket fund i omegnen af Aarhus gang på gang indikerer i disse år.
Harald Blåtand og hans sagnomspundne bror Knud Danaast:
”Det siges, at Harald Blåtand slog sin bror Knud ihjel på et togt til Irland,” fortæller far Jens.
Fortællingen om, at Harald Blåtand havde en bror ved navn Knud, som egentlig skulle have arvet kongemagten, men som Harald dræbte for selv at blive konge, dukker først op i sagaer og krøniker fra 1200-tallet. Disse fortællinger om Harald og Knud er ret forskellige, og altså skrevet omkring 300 år efter den tid, hvor Harald og den mulige bror Knud skulle have levet. Derfor er det svært at afgøre, hvor meget af historien, der bygger på faktiske begivenheder, og hvor meget der er senere tiders fortællinger. Her befinder vi os i grænselandet mellem historie og sagn.
Luftfoto af Aros:
Visualiseringen af Aros er måske lidt mere detaljeret, end en arkæolog har lyst til at stå på mål for, men den overordnede model, herunder voldens placering rundt om byen, er skam god nok. Volden omkring Aros er nemlig undersøgt af Moesgaards arkæologer flere gange.
For en god ordens skyld skal det selvfølgelig siges, at det af flere grunde var umuligt at tage luftfotos i vikingetiden…
Rune-læsning på Maskestenen:
Far Jens læser runer på Maskestenen, som blev fundet i Mølleparken i Aarhus i 1850. Det, far Jens gør, er det kun et fåtal, der kan i virkeligheden – og i hvert fald læser han imponerende hurtigt. Men også korrekt, for teksten er dén, som også står på stenen i virkeligheden: ”Gunulv og Øgot og Aslak og Rolf rejste denne sten efter deres fælle, Ful. Han fandt døden ..., da konger kæmpede.”
At disse fire skulle være hirdmænd for Knud, ja, det er ren fiktion. Om Knud i det hele taget skulle eksistere som en bror til Harald Blåtand, OG at Harald skulle have slået ham ihjel for selve at blive konge, fortaber sig i sagnhistoriens tågede landskaber. De fortællinger blev nemlig først skrevet flere århundreder efter 900-tallet, hvor Harald og måske Knud levede.