Afsnit 1 | Afsnit 2 | Afsnit 3 | Afsnit 4 | Afsnit 5
Hvad er fakta, og hvad er fiktion i afsnit 3 af Aros Skattens Hemmelighed? Her kommer nogle centrale klip fra afsnittet, hvor sagn og sandhed vikler sig ind i hinanden.
Mere end én kirke:
Krypten under Vor Frue Kirke er er formentlig den ældste stående kirkebygning af sten i Norden. Den var oprindeligt krypt under Skt. Nikolaj Kirke, den kirke som lå på stedet, før den nuværende Vor Frue blev bygget i løbet af perioden fra 1200-tallet frem til omkring år 1500.
Munke fra dominikanerordenen, som omkring 1230 overtog kirken, stod for byggeriet af både den nuværende Vor Frue Kirke og det tilhørende klosterkompleks. Efter munkene forlod klosteret omkring 1530, blev klosteret brugt til blandt skole og hospital for byens fattige, mens kirken blev sognekirke.
Kryptkirken - den ældste stenkirke i Norden:
Krypten under Vor Frue Kirke var oprindeligt en del af en ældre stenkirken. Krypten er faktisk aldrig blevet præcist arkæologisk dateret, men det er formentlig det ældste eksisterende kirkerum i Norden. Det er måske opført helt tilbage i 1060’erne, altså i slutningen af vikingetiden.
Kort over Aros på mønten:
Børnene – og ChatGPT – finder ud af, at motivet på den ene af Aros-mønterne er et kort over Aros, som byen så ud i vikingetiden.
Hvis man skal være helt pernittengryn – og det skal vi helst i denne gennemgang – har vi intet kendskab til, at vikingerne tegnede kort. Det begyndte man først på her på vore breddegrader i middelalderen og altså længe efter, at Aros-mønten skulle forestille at være blevet præget.
Selve grundplanen over byen er dog et meget godt bud på, hvordan Aros har taget sig ud dengang med volden og åen, som var noget bredere end i dag – bred nok til, at to vikingeskibe kunne passere hinanden.
