
Mytiske paralleller
Nordisk mytologi
I den nordiske mytologi hører vi Mimers Brønd og Visdommens kilde, som ligger ved verdenstræet Yggdrasil, der ligger ved siden af Odins hal, Valhal.
Keltisk mytologi
I den keltiske mytologi har vi en Visdommens brønd, som ligger ved siden af ni magiske hasseltræer, som ligger ved siden af Manannons palads – Manannon er kongen af Den Anden Verden.

Nordisk mytologi
Jætten Mimer er blandt de klogeste i verden. Han bliver halshugget af vanerne, men Odin balsamerer Mimers kloge hoved med urter og magi. Mimers afhuggede hoved lever videre ved Mimers brønd, hvor Odin opsøger Mimer for råd og visdom. Hovedet forbindes, dengang som nu, med visdom og hukommelse.
Keltisk mytologi
Kelterne er hovedjægere. Deres hovedkult er funderet på forestillingen om, at et menneskes hoved indholde hele menneskets livskraft. Kelterne hugger hovederne af deres fjender for at overtage deres kraft, som øger deres styrke og beskytter dem. Afhuggede hoveder af særligt magtfulde fjender bliver balsameret i cederolie og taget frem til festlige lejligheder. I en walisisk-keltiske myte får kæmpekongen Brân hugget sit hoved af, men hovedet fortsætter med at tale, give råd og holde sine mænd med selskab.

Tordenguder finder vi i mange mytologier, og det er også tilfældet for den nordiske og keltiske.
Vikingerne har Thor og de centraleuropæiske keltere har Taranis. Begge navne kan sproghistorisk knyttes til ordet 'torden'. Begge guder har slagkraftige våben: Taranis har en lynkølle, og Thor har hammeren Mjølner. Både Taranis og Thor skaber buldrende torden, når deres (vogn)hjul ruller over himlen.

Nordisk mytologi
Et andet eksempel med Thor er hans prøvelser hos jætten Udgårdsloke. Thor bliver sat over for nogle kampe, der er umulige at vinde. Han skal kæmpe mod en kat, som viser sig at være Midgårdsormen. Han skal bryde mod Udgårdslokes gamle mor, Ælde, der viser sig at være alderdommen. Udgårdsloke bruger magi og snyder Thor.
Keltisk mytologi
Hos kelterne finder vi den irske helt Finn mac Cumaill, der er til fest hos Conan (dog ikke Conan-barbaren) og bliver mødt af lignende kampe, der er umulige at vinde: Han skal løfte en overnaturlig kat, som ikke kan løftes, og en gammel kvinde, der viser sig at være alderdommen.
Vikingerne havde ikke horn i hjelmene. Til gengæld er der fundet en keltisk hjelm med store horn – Waterloo-hjelmen fra ca. 150-50 f.Kr. I Danmark er der også fundet hjelme med horn: Viksø-hjelmene er hornede hjelme af bronze fra bronzealderen.

Verdenstræer går igen i rigtig mange kultures mytologier, og de er også tilstede i den nordiske og keltiske.
Nordisk mytologi
Yggdrasil, eller Ask Yggdrasil, er det enorme asketræ i den nordiske mytologis. Det binder kosmos og mytologiens ni verdener sammen. På træets grene ligger gudernes Asgård, menneskenes Midgård og under træets rødder ligger dødsriget Hel. Mimers afhuggede hoved befinder sig ved Visdommens kilde ved én af Yggdrasil rødder.
Keltisk mytologi
I keltisk kult er egetræet helligt. I egelunde ofrede kelterne formentlig til guderne, da egen var et guddommeligt symbol på lang levetid og dermed stor livskraft og styrke. Ordet 'druide' kommer af de gamle indoeuropæiske rødder af ordene dru (eg eller stærk) og weid/wid (visdom), omend det stadig diskuteres – druide betyder således "den, der har viden om egen" eller "den stærke visdom/vismand". Først i nyere tid dukker konceptet om det keltiske Livets træ op, som kaldes Crann Bethadh.

Nordisk mytologi
Når krigere dør i kamp – eller som følge af kamp – kommer de til gudernes Asgård. Her lever de videre som einherjer, der kæmper mod hinanden hver eneste dag og fester i Valhal hver eneste aften.
Keltisk mytologi
Før et slag drak kelterne af store rituelle kedler – måske Gundestrupkedlen, som også bliver kaldt Udødelighedens kedel. Når krigerne drak af en udødelighedskedel, fik de evigt liv – hvis de faldt på slagmarken ville de leve videre som stærkere krigere i Den Anden Verden. Kriger-pladen på Gundestrup-kedlen viser netop denne scene – en stor gudinde dypper krigere til fods i en kedel, hvorfor de drager videre mod efterlivet som ryttere med pragthjelme – endda med horn.

»Hvorvidt disse paralleller mellem keltisk og nordisk mytologi skyldes et fælles kulturelt ophav, eller hvorvidt kelterne og nordboerne har lånt fra hinanden i mødet i vikingetiden i for eksempel Wales og Irland, det ved vi selvfølgelig ikke. Men vi ved, at begge traditioner har levet videre efter mødet med romerne og kristendommen, og at de på den måde har haft et et efterliv og påvirket og inspireret hinanden. Det er da spændende!«
Simon Nygaard, lektor i religionsvidenskab, ph.d. på Aarhus Universitet.

Spørgsmål:
"Hvor gamle er de skriftlige kilder til kelternes myter? Jeg tænker på, om de kan have været kendt på Island, før Snorre nedskrev dem." (red. Snorres Edda om de nordiske myter af Snorre Sturluson, ca. 1220 e.Kr.)
Svar fra Xenia Pauli Jensen, arkæolog, ph.d. på Moesgaard:
"Nogle kilder er omtrent samtidige med kelternes færden i Centraleuropa. Nogle af de klassiske forfattere, f.eks. Julius Cæsar og Strabon, skriver meget sent i kelternes storhedstid, men er dog samtidige (ca. 50 f.Kr.-20 e.Kr). De irske myter er nedskrevet allertidligst omkring år 900 – måske først omkring 1100. Religionssociolog Morten Warmind har skrevet en del artikler om emnet."
Svar fra Simon Nygaard, lektor i religionsvidenskab, ph.d. på Aarhus Universitet:
"Man mener, at der på Island inden landnamet i 800-tallet boede irske munke på Island. De kunne hypotetisk set have haft nogle af de her myter med sig i deres fortællegods. Professor Gísli Sigurðsson fra Arni Magnusson Institute på Island har skrevet om emnet."
Spørgsmål:
"Hvad er kilderne til kelternes religion?"
Svar fra Xenia Pauli Jensen, arkæolog, ph.d. på Moesgaard:
"Der er forskellige typer af kilder. Dels de næsten samtidige skriftlige kilder af romerske eller græske forfattere. Her er det svært at sortere, hvor meget de i realiteten vidste om kelterne, hvor meget de har hørt på 2., 3. og 4. hånd, og hvor meget (og det er typisk en hel del), der bare er en god og spændende historie. Så har vi senere skriftlige kilder, som er skrevet længe efter kelterne. De bygger typisk på ældre kilder. Man trækker tit de irske sagn frem, fordi mange mener, at der er en kerne af "keltisk" tilbage, selvom de er skrevet ned næsten 1000 år senere. Til sidst er der de arkæologiske kilder: templer med ofringer, portaler med hoveder, offerfund med våben, kedler, mennesker m.v. – de kan vise noget om hvordan og hvad man ofrede, men mangler hvorfor. Billeder er der få af, så derfor har Gundestrupkedlen stor betydning for et glimt af kelternes forestillingsverden med fabeldyr og gudebilleder, som virker mærkelige på os i dag."