Afsnit 1
I fortidens dybe lag finder I aktiviteter, fund og fortællinger, der gør børn og voksne endnu klogere på alle dem, der var engang.
I udstillingerne kan I røre, lytte, læse, se og være med i fortællinger fra fortiden. Vi skal mærke historien med alle sanser for at forstå den!
NY SÆRUDSTILLING
Kender du Asterix, Obelix og de gæve gallere? Gallerne var keltere – og nu finder du porten til deres verden på Moesgaard!
I særudstillingen 'Kelternes verden' går du gennem kranieporten og ind i en vild og smuk verden med helte, heltinder, druider og Halloween-stemning.
Du kender måske også nogle eventyr om magiske ringe, portaler og patronusser – mange af de fortællinger har hentet inspiration i kelternes myter.
'Tarvorix og helteringen' er en ny eventyrlig lydfortælling om den keltiske fyrstesøn Tarvorix. I 6 korte afsnit følger du Tarvorix' eventyr fra barn til voksen.
Tarvorix vokser op i en verden af jern, ild, salt og blod. Han vil være heltefyrste, som sin far og farfar, men først må han må finde sit mod og gøre sig fortjent til at bære den mystiske heltering – kan helteringen give Tarvorix styrken til at beskytte sin stamme og besejre romerne?
'Tarvorix og helteringen' er for børn fra 7-8 år – og alle andre, der er vilde med modige helte og eventyrlige ringe.
Find de 6 afsnit ved figurerne af Tarvorix i 'Kelternes verden'.

FORSKER FOR EN DAG
I Moesgaard Junior kan børn, børnefamilier og barnlige sjæle lege sig til viden om fortidens mennesker. Laboratoriet breder sig over to etager fyldt med arkæologiske opgaver, gåder og interaktive spil. Når I tager forskerkitlen på, er det nemlig jer, der skal på jagt efter svar under havets overflade og i fortidens dybe lag.

MENNESKETS HISTORIE
På museets centrale trappe – Evolutionstrappen – møder I mennesket før mennesket og mennesker fra en fjern fortid. Her kan I sige hej til jeres helt store familie og få tilføjet et par billeder til familiealbummet, som I måske mangler. Hvem mon I ligner mest?

Børn og unge fra 0-17 år har gratis adgang til Moesgaard, og I finder altid børnevenlig mad i caféen.
Find find flere informationer her:
Åbningstider og informationer