Kranier og orange græskarhoveder lyser op i mørket. Børn og voksne klæder sig ud som uhyggelige væsener – det er tid til slik og ballade. Halloween er blevet populært i Danmark, men hvad er Halloween egentlig – og hvor kommer den "uhyggelige" tradition egentlig fra? Vi skal dybt ind i kelternes kultur og forestillingsverden for at finde svar: Balladen begyndte under kelternes nytårsfest Samhain for mere en 2000 år siden.

Samhain

Samhain var én af kelternes fire store årstidsfester. Den markerede sommerens afslutning og begyndelsen på et nyt år omkring 1. november. Samhain var kelternes nytårsfest.

Kelterne delte året op i en mørk og en lys halvdel. Overgangene mellem disse blev markeret med store fester. I kelternes verden opstod livet i et frugtbart midnatsmørke; derfor begyndte et nyt år ved midnat omkring 1. november med vinterens første fuldmåne. Her begyndte den mørke tid.

Tiden omkring Samhain er fyldt med overnaturlige og magiske hændelser. På Samhain-natten fik kelterne besøg af ånder fra afdøde, som trængte gennem sløret fra Den Anden Verden for at feste med de levende – men farlige væsener fra Den Anden Verden ville også være med til festen.

Den Anden Verden

I kelternes forståelse af verden eksisterede der to verdener, som var vævet sammen: menneskets verden og Den Anden Verden.

Den Anden Verden var gudernes og åndernes rige, hvor mennesker levede videre, når de døde i menneskets verden. For kelterne var Den Anden Verden ikke et fjernt eller hinsides himmerige. Den Anden Verden var en konkret virkelighed – og den var altid lige i nærheden.

I den vilde natur var der portaler til Den Anden Verden – søer, kilder og moser samt sprækker i jorden, gamle egetræer og klipper var overgange, hvor kelterne mødte deres guder. Vandoverfladen på en sø var et slør – en overgang mellem verdenerne. Omkring Samhain var sløret til Den Anden Verden særligt tyndt, så både venlige genfærd og uhyggelige væsener fandt vej til menneskets verden.

Kilder til Den Anden Verden

Irske myter beretter om rejser til eventyrlige øer og til Tír na nÓg – ungdommens land; i walisiske kilder er Annwn en underjordisk verden eller en ø med evig ungdom eller de dødes efterliv. Dette 'Otherworld' har flere fællestræk i kilderne: mennesket får adgang til Den Anden Verden via vådområder, træer, bjerge, øer, som ofte har elementer af tidsforvrængning – et år i Den Anden Verden svarer til enkelt nat i menneskets verden.

Uhyggelige væsener

Ved Samhain trænger uhyggelige væsener gennem portalerne fra Den Anden Verden. Kelterne ser dem ikke som onde i en nutidig forstand – de er farlige kaoskræfter, som ikke følger menneskets regler, men de er en naturlig del af verden.

Sídhe (shee): elvere, feer eller ånder, som bor i høje. De kan være hjælpsomme og farlige, alt efter hvordan man behandler dem.

Fomorerne: kaotiske væsener, der bringer kaos, sygdom, tørke og forrådnelse med sig.

Dæmondyr: katte så store som køer med ild i øjnene, vilde fugle og skygger, der bringer sygdom eller død, hvis man ser dem.

De døde: Ved Samhain vender de døde hjem for en nat. Kelterne tændte lys og satte mad frem, så de døde kunne finde vej og føle sig velkomne. Hvis man ikke viste respekt, blev de vrede og lavede ballade.

Kilder til uhyggelige væsener fra Den Anden Verden

Irske kilder fra sen jernalder og middelalderen er de tidligst nedskrevne beretninger om væsener fra Den Anden Verden. Kilderne blev nedskrevet af kristne munke, som sandsynligvis tilpassede myterne, så de blev mindre keltiske.

Druiderne

Druiderne var betydningsfulde og mystiske skikkelser i kelternes verden. De bliver omtalt som ‘skovens filosoffer’ og ‘vise mænd blandt barbarer’. De var kultiske specialister, der styrede store offerritualer og kunne tale med guderne.

Druiden havde stor viden om guder, myter, ritualer, astronomi, medicin og love. Han eller hun brugte mindst tyve år i lære, for druiderne skrev intet ned: Alt blev fortalt mundtligt og husket. Druiderne kunne spå om fremtiden og udførte ofte de mest voldsomme offerritualer i kelternes stammer.

I populærkulturen kender mange druiden Miraculix, som skænker trylledrik til Asterix og de gæve gallere. Druiderne bliver ofte fremstillet som mænd, men de kunne også være kvinder.

Kilder til druiderne

Det bliver stadig diskuteret, hvad de keltiske druiders rolle egentlig var, og hvordan de var organiserede. Druider bliver nævnt af samtidens græske og romerske forfattere, blandt andre Julius Cæsar, og de optræder i senere myter og fortællinger fra Irland og Wales.