Gundestrupkedlen er et af de mest betydningsfulde fund fra jernalderen i Danmark. Den blev fundet i en mose i Himmerland, men den har sin oprindelse et helt andet sted i Europa. Hvem smedede den mytiske kedel? Hvordan endte den i Danmark? Og hvorfor bliver den kaldt Udødelighedens kedel?

Lang historie kort

Fundet i Rævemosen nær Gundestrup, 1891
Dateret til ca. 150-1 f.Kr.
Smedet i sølv og forgyldt
Vejer knap 9 kg
Måler 69x42 cm
Oprindeligt smedet på Balkan

Om Gundestrupkedlen

Hvem skabte den mytiske kedel?

Omkring 100 f.Kr. bredte keltiske stammer sig over et enormt område vest, nord og øst for Alperne. Fra syd begyndte Romerriget at trænge ind i stammernes territorier.

Landområderne tæt ved Sortehavet var befolket af keltiske og thrakiske stammer. Den keltiske stamme skordiskerne og den thrakiske stamme triballerne lå begge i indædte kampe mod Romerriget. For at modstå romernes invasion indgik stammerne en alliance – sammen var de stærkere mod overmagten fra Rom.

Gundestrupkedlens motiver tyder på, at kelterne og thrakerne bekræftede en militær alliance ved at skabe et symbol, der smedede to kulturer sammen: Gundestrupkedlen var sandsynligvis en keltisk og thrakisk alliancekedel.

Hvor ved vi det fra?

◀

00:00 / 00:00

Fantastiske fortællinger...

Flemming Kaul, arkæolog ph.d.

00:00 / 00:00

De smeder en alliancekedel...

Flemming Kaul, arkæolog ph.d.

00:00 / 00:00

Udødelighedens kedel...

Flemming Kaul, arkæolog ph.d.

Mytologisk billedverden

Gundestrupkedlens yder- og inderplader åbner for en mytologisk verden med elementer fra både thrakisk og keltisk kultur.

I de kunstfærdige sølvrelieffer får vi indblik i kelternes og thrakernes forestillingsverdener gennem billeder af guder, gudinder, krigere, slanger med vædderhorn, elefanter, løver, griffer og en magisk kedel.

Udødelighedens kedel

Krigerpladen er måske det mest omdiskuterede relief på kedlen. Hvorfor bliver krigerne dyppet i en kedel, og hvad sker der med dem bagefter?

For kelterne indeholder de mytiske kedler en magisk kraft, der kan genoplive døde krigere. Krigerne blev udødelige, når de drak af kedlen, inden de gik i kamp. Og er der ikke noget velkendt ved det ritual?

Trylledrikkens oprindelse

I tegneserien om Asterix og de gæve gallere skænker druiden Miraculix trylledrik fra en kedel, som giver gallerne overnaturlige kræfter i kampen mod romerne. Ifølge seriens tegner, Alberto Uderzo, var krigerpladen inspiration til trylledrikken.

Krigerpladen

Nederst ser vi en række døde krigere med sværd og skjolde. Til lyden af keltiske krigstrompeter – carnyxer – går de mod underverdenen under rødderne på Livets Træ. De skal forbi hunden, der vogter dødsriget, men bliver så løftet op af en gudinde og dyppet i kedlens magiske kraft. Krigerne genopstår som stærke ryttere og følger den vædderhornede slange – symbolet på genopstandelse.

Den Store Gudinde

Den Store Gudinde er den vigtigste af alle kelternes guder.

Pladen viser Den Store Gudindes ophøjede status og magt. Hun er større end de to mandlige guder, og deres arme er løftet i en tilbedende gestus. De er underlagt hendes magt – hun er gudinden for det hele! Guden over Den Store Gudindes højre skulder er sandsynligvis den mægtige tordengud Taranis, hvilket yderligere understreger, at hun er den øverste guddom.

I flere keltiske stammer går arv og slægtsnavn gennem moderen. Fyrstinder hersker over byer, leder hære og deltager på slagmarken. Motiver på keltiske mønter viser kvinder, der rider nøgne i krig kun iført hjelme og lanser. Græske og romerske kilder er målløse over de frygtløse og stærke krigerkvinder. Den Store Gudindes status har måske haft betydning for, at keltiske kvinder adskiller sig fra kvinder i jernalderens græske og romerske samfund.

DEN STORE GUDINDE

Centralt på pladen ser vi en kvindelig guddom. Hendes hår er sirligt ordnet og hænger på begge sider af ansigtet. Hendes bryn er svungne og munden spidset. Over de korslagte arme markerer to forhøjninger hendes bryster. Om halsen bærer hun en halsring – den keltiske torque – som kun de øverste i samfundet bar. Over højre og venstre skulder svæver to mandlige guder, der løfter armene i tilbedelse.

Orden i kaos

Den Store gudinde går igen på flere af kedlens plader, hvor hendes forskellige roller er afbildet. Gudinden for det holder styr på den ustyrlige dyreverden og bringer orden i kaos.

Men som med alt i den keltiske verden kan billedet forstås på flere måder og er nok bevidst flertydigt. Får gudinden et helligt bad af to elefanter mellem lotusblomster? Den indiske myte om Laksmi, gudinde for rigdom, lys og visdom, bliver ofte afbilledet på netop den måde. Eller er det ikke sole, men hjul, og kører hun på sin hellige vogn som frugtbarhedsgudinden Nerthus?

Den Store Gudinde

Den Store Gudinde er i centrum. Under hende ses to solsymboler. I højre og venstre side ser vi elefanter og griffer. Nederst ser vi sandsynligvis en ulv.

Den Hornede Gud

Vi ved ikke med sikkerhed, hvad Den Hornede Guds funktion var. Han er omgivet af dyr og tolkes derfor som dyrenes hersker, i stil med den romerske Pan og den græske Orfeus. Slangen er symbol på genfødsel, fordi den skifter ham og dermed får liv på ny. Vædderhornene er symbol på styrke og frugtbarhed.

Navnet Cernnunos er konstrueret af forskere ud fra et relief fra Paris med en ødelagt indskrift, hvor det første bogstav mangler: '_ernunnos'. Når man tilføjer bogstavet 'c', kan navnet betyde 'den hornede'.

Den Hornede Gud bliver ikke nævnt i beskrivende tekster fra samtiden og optræder kun i billeder – især fra Centraleuropa. På irske stenkors finder vi dog en hornet skikkelse, som forskningen ofte kalder Cernunnos. I kristne sammenhænge antyder motivet sandsynligvis Djævelen.

Den Hornede Gud

I venstre side ser vi en siddende guddom med hjortegevir. Om halsen og i højre hånd har han hellige halsringe, de keltiske torques. I venstre hånd holder han en vædderhornet slange. Den Hornede Gud – Cernunnos – fremstår som naturens og dyrenes hersker. I højre side ser vi sandsynligvis den græske digter Arion på en delfin. Pladen viser både keltisk og thrakisk mytologi.

Tordenguden

På denne plade bliver der spillet med musklerne. Tordenguden Taranis er en stærk og vigtig guddom.

Med sit himmelhjul sikrer Taranis årets gang og et frugtbart landbrug. Men mindst lige så vigtigt: han har magten over himlens voldsomme kræfter! Taranis var en af de guder, som kelterne ofrede mennesker til. Det krævede store ofre at sikre sig tordengudens styrke i kamp.

Den romerske digter Lucan skrev, at kelterne ofrede til Taranis ved at fylde hule træstammer (eller kar) med mennesker og brænde dem. Julius Cæsar beskrev også ofringer, hvor gallerne lavede store figurer af pilegrene, som de fyldte med levende mennesker og satte ild til – dog nævnes Taranis ikke i den sammenhæng.

Tordenguden

Centralt på pladen ser vi tordenguden Taranis med fuldskæg og himmelhjul. Han har løftede arme med knyttede hænder. Himmelhjulet er forbundet med årets gang og lyden af torden, som når et hjul buldrer hen ad vejen. Rundt om ham flyver griffer med forkrop og vinger som en rovfugl og en løves bagkrop. Den vædderhornede slange ses kun i keltisk kultur, men både slangen og vædderen er vigtige symboler i den thrakiske kultur. Slangen er genopstandelse. Vædderen er styrke og frugtbarhed.

Kampen mellem orden og kaos

Bundpladens dramatiske scene er måske den vigtigste af alle plader på Gundestrupkedlen: tyren kan symbolisere kaos. Tyrekæmperen, måske en gudinde, sikrer orden i verden.

Gudinden med sværdet kan måske endda være Den Store Gudinde, som netop sikrer balancen mellem orden og kaos, lys og mørke, liv og død – bladrankerne kan symbolisere, at naturen lever; balancen er sikret. Det er dog uklart, om det er Den Store Gudinde. Her er hun "lille", mens tyren er den største. Men det kan være en måde at vise Den Store Gudindes enorme styrke: hun kan besejre de mægtige og voldsomme kaoskræfter. Kelterne ofrede til Den Store Gudinde på tværs af hele det keltiske kulturområde i Europa.

Bundpladen

I midten af pladen ligger en sammensunket tyr. Over den står en tyrekæmper – en gudinde eller krigerkvinde – med hævet sværd, klar til at sætte dødsstødet ind. Hun har hunde til at hjælpe sig i kampen. Bladrankerne er måske en ledetråd til scenens betydning.

Hvordan endte Gundestrupkedlen i Danmark?

Den blev smedet af de keltiske og thrakiske stammer, skordiskerne og triballerne, på Balkan, så hvordan endte kedlen i Rævemosen ved Gundestrup i Himmerland? Flere historiske kilder peger på, at det måske var kimbrerne fra Jylland, der bragte Gundestrupkedlen til nordpå.

De gådefulde kimbrere

Ifølge historiske kilder drog tusindvis af hærgende kimbrere mod syd omkring 120 f.Kr. Gennem næsten 20 år spredte kimbrerne skræk og rædsel i store dele af Europa, hvor de kæmpede mod både keltere og romere. Det bliver ofte kaldt 'Kimbertogtet', men det var en lang folkevandring gennem Europa. Kimbrerne ledte sandsynligvis efter et nyt sted at bosætte sig, og keltiske stammer sluttede sig til dem undervejs.

På folkevandringen kom kimbrerne muligvis i besiddelse af Gundestrupkedlen. Måske som krigsbytte efter et slag mod skordiskerne på Balkan mellem 133 og 118 f.Kr., hvorefter de tog kedlen med sig til Jylland. En anden mulighed er, at kimbrerne fik overbragt Gundestrupkedlen som en gave, da de indgik alliance med keltere og thrakere på Balkan i kampen mod Romerriget.

Hvem var kimbrerne?

Kimbrerne er et gådefuldt folk, og forskere diskuterer stadig, hvor de kom fra, hvem de var, og hvad de ønskede at opnå. Den græske geograf Ptolemaios placerede kimbrernes bosted i Nordjylland, syd for Mors, Thy og Vendsyssel. Den ældste skriftlige overlevering omtaler stedet som ‘Himbersyssel’, Himmerland.