
Mesoamerika
Mayaerne, ca. 1000 f.v.t. til 1697 e.vt.: Oldtidens mayaere levede på Yucacanhalvøen i Mexico, Guatemala, Belize og dele af Honduras og El Salvador.
Aztekerne, ca. 1300-1521 e.v.t.: Aztekerne var delvist samtidige med mayaerne, men de levede længere nordpå i Mexico.
Olmekerne, ca. 1200-400 f.v.t.: Olmekerne var moderkultur for Mesoamerikas civilisationer.
Inkaerne, ca 1200-1530 e.v.t.: Inkaerne levede i Sydamerika, hvor civilisationen bredte sig over nutidens Colombia, Ecuador, Peru, Chile, Bolivia og Argentina.

Maya-civilisationen var ikke ét rige. I den klassiske mayaperiode fra 250-900 e.v.t. voksede et væld af bystater frem på Yucatanhalvøen.
Bystaterne var selvstændige riger med egne herskerdynastier øverst i magthierarkiet. Den klassiske periode var mayakulturens "storhedstid", og her kæmpede særligt to riger om at være den dominerende magt: Calakmul og Tikal.

Calakmul, ca. 731 e.v.t.
Byens samlede areal: ca. 70.000 km2
Indbyggertal: ca. 50.000-60.000
Calakmul var en vidtstrakt storby midt i lavlandet på Yucatanhalvøen. I byens monumentale centrum lå tempelpladsen, det enorme royale palads, en boldbane, store tempelpyramider, steler og mindre tempelkomplekser.

I rigerne dyrkede mayaerne majs, bønner og squash i det effektive dyrkningssystem, milpa, som gav mad til millioner af mennesker. De udvandt salt ved havenes kyster og høstede bomuld i det nordlige og sydlige lavland.
Civilisationens rigdomme var kakao, halefjer fra quetzalfuglen, jaguarskind, spondylus-muslingeskaller og obsidian. Mayaernes mest eftertragtede skat var den hellige jade, som kun fandtes ét sted i Mesoamerika.
